Katteejere funderer ofte over om deres katte drikker nok, specielt når
de giver dem tørfoder. Her er nogle råd og tips som kan hjælpe.
Kattens væskebehov
At drikke bidrager til at oppebære det væsketab som normalt
forekommer, årsagerne er af forskellig art:
- Tab via salvia (spyt) - når katten slikker sig, og dette er ikke særlig stort. Ved en temperatur på 31o C giver det et væsketab på mindre end 40 ml pr. døgn.
- Mængde vand i afføringen er afhængig af madens egenskaber og dets fordøjelighed. Desto flere fibre der findes i maden, jo større vandtab vil der være via afføringen.
- Hovedårsagen til vandtab er udskilning af urin. Med tørfoder frigives ca. 50% af det konsumerede vand, med vådfoder (konserves) over 65%.
Katten har et rygte om at være "smådrikker", dette skyldes at katten er i stand til at koncentrere sin urin overordentlig meget. Men hvis koncentrationen bliver for høj, er der risiko for dannelse af krystaller og urinsten.
Det er derfor vigtigt at opmuntre katten til at drikke.
Væskebehovet kan udtrykkes på følgende måde, og beregnes derefter:
a. kattens kropsvægt x 55 - 70 ml/kg/døgn
b. efter konsumerede kalorier 1 ml/kcal af omsættelig energi
En kat som vejer 4 kg og spiser 60 g FIT32 i døgnet bør drikke 220-280 ml vand i døgnet.
Givetvis øges væskebehovet, hvis væsketabet bliver for stort, uanset årsag, høj kropstemperatur (feber), diegivning, diarre, opkast o.s.v.
Væskekilder
Katten har 3 væskekilder: kosten, drikkevandet samt vand som produceres ved forbrænding af kulhydrater, proteiner og fedt. Disse sidste (metaboliserbare) står for ca. 10-15% af det totale væskebehov.
Når katten kun bliver fodret med vådkost (dåsemad, frisk kød og fisk) bliver væskebehovet for en stor del tilfredsstillet gennem maden (frisk foder og konserves indeholder 70-85% vand) og katten behøver derfor ikke at drikke overhovedet - eller vældig lidt. I modsætning til, hvis man giver den tørfoder, så må katten indtage næsten 100% af sit vandbehov gennem at drikke.
Hvordan stimuleres katten til at drikke?
Katten er en "kritisk" drikker og er vældig følsom når det gælder renhed og vandets smag. For at få din kat til at drikke mere, skal den have fri adgang til vand, som skal serveres i en glas/porcelænsskål eller rustfri skål (undgå plastik da det kan afgive smag). Vandet bør skiftes mindst 2 gange dagligt og temperaturen skal holdes mellem 5 – 18oC.
Katte har forskellige "drikkevaner", nogle vil helst drikke fra vandhanen, toilettet eller brusenichen.
Hvis man som ejer har mistanke om at katten ikke drikker den nødvendige mængde, kan man prøve at opbløde foderet i lidt mælk/vand. Nogle katte foretrækker denne metode, mens andre nægter at spise det. Man kan som ejer kun prøve sig frem for at finde kattens bedste spise/-drikkevaner.
Drikkerytme
Katten drikker ofte i forbindelse med at den spiser. Dette betyder, at hvis katten har fri adgang til foderet, drikker den 10-15 gange i døgnet. Hver gang den drikker får den mellem 6 - 12 ml vand. Hvis man opfordrer katten til at spise mange gange i døgnet, vil katten automatisk drikke mere.
Foderets betydning
Et højt proteinindhold øger ureaproduktionen og da også urinproduktionen. Katten må i dette tilfælde drikke mere for at kompenseret det tabte gennem urinen.
Ved at tilføre salt på maden, vil katten automatisk drikke mere. Men for meget salt kan være skadeligt, da dette fremskynder vandpassagen fra cellerne til blodet for at genoprette cellernes mineralbalance. Dette medfører at katten ofte må urinere, og derved får man let en udtørring af kattens celler. Saltindholdet i et tørfoder bør ikke overstige 2%.
Konklusion
En kat der normalt fodres med tørfoder, tilpasser sig til at drikke den mængde den har behov for, selvom vandindholdet er langt større i dåsemad.
Under særlige omstændigheder skal man være ekstra opmærksom på om katten drikker det nødvendige, f.eks.:
- I den periode hvor man skifter dåsemaden ud med tørfoder.
- Hvis katten er syg og får et specielt diætfoder, hvis katten faster eller ikke er på toppen.
Det er her meget vigtigt, at man får katten til at drikke, da den ellers
kan koncentrerer urinen så meget, at den kan få problemer
med urinvejene.
|