Næringsemnerne

• protein
• fedtstoffer
• kulhydrater

har 3 hovedopgaver:

1. Energikilder: Fedtstoffer, kulhydrater (fibre: hvede, majs, ris etc.) og proteiner. Energien er nødvendig for cellebindingssystemet, muskulatur, hjertets funktion, hjerneaktivitet og for at opretholde kroppens temperatur.

2. Byggemateriale: Først og fremmest proteiner (muskler, hud/skind, pels, vitale organer, forbening/skelet) samt derefter mineraler (kalcium til forbening, fosfor til tænderne.)

3. Nødvendige værktøjer til et velfungerende cellebindingssystem: Mineraler (natrium, kalium), micromineraler (jern, kobber, zink, o.s.v.) samt vitaminer.

De fleste råvarer indeholder mere end et næringsemne f.eks. kalkun - kyllingekødmel der indeholder protein, men også fedt og mineraler, for enkelthedens skyld klassificeres en råvare efter det største indhold af et næringsemne. (kødmel = animalsk proteinråvare, sojamel = vegetabilsk proteinråvare.)

PROTEINRÅVARER

Definition: Et protein består af en lang kæde af aminosyrer. Disse behøves for at kroppen skal kunne bygge sit eget protein. Der findes ca. 20 forskellige aminosyrer, de anvendes og/eller omdannes i kroppen. Ca. 10 af dem kan kroppen ikke selv danne, de må derfor tilføres gennem foderet og kaldes for livsnødvendige (essentielle) aminosyrer.

Et protein af god kvalitet er let at optage, d.v.s. aminosyrerne i føden kan let skilles fra hinanden og derved let optages i kroppen. Animalske proteiner udnyttes i almindelighed bedre af kroppen end vegetabilske proteiner.

Indholdet og proportionerne mellem forskellige aminosyrer varierer fra protein til protein. Jo bedre et protein modsvarer et dyrs behov for aminosyrer, jo højere er proteinets biologiske værdi. Det ideelle protein findes ikke. Det vil sige et protein der dækker et dyrs behov 100 %. Visse proteiner kommer i mellemtiden nærmere idealet end andre som f.eks. æggeprotein og kasein. Animalske proteiner har oftest en bedre aminosyrebalance end vegetabilske proteiner.

Ved at blande forskellige typer proteinråvarer, forskellige aminosyreprofiler, er det muligt at komme meget tæt på den ideelle aminosyreprofil. De animalske proteiner har derudover en bedre smag for hunden og smagen er et meget vigtigt aspekt i hunde- og kattefoder.

Kort beskrivelse af proteinråvarer.

Æggepulver:
Udspring: Æggepulver fremstilles af hele æg (ikke skallen). Æggene omdannes til pulver gennem en skånsom opvarmningsproces (sprøjtetørring), som bevare den meget høje kvalitet i æggeprotein.
Æggepulver har en meget høj proteinkvalitet, med en næsten perfekt sammensætning af de livsnødvendige aminosyrer (biologisk værdi 100). Det har der udover en meget høj optagelighed, næsten 100 %. Æg er endvidere en god fedtkilde.

Natriumkasein:
Udspring: Kasein er mælks hovedprotein. Kasein separeres fra andre emner i mælken bl.a. laktose (mælkesukker), som optages dårligt af hunde og det kan desuden forårsage diarréer.
Kasein er en koncentreret proteinkilde (100 g indeholder 86 g protein) af udsøgt kvalitet. Sammenlignet med æg indeholder kasein mere end dobbelt så meget protein. Forholdet mellem de forskellige aminosyrer er optimal og kasein har en meget høj optagelighed (99 %). Kasein er et godt tilskud af højkvalitets aminosyrer med betydning for tilvækst, pelskvalitet, muskelopbygning og immunforsvar.

Grevemel (Beef greaves), tørret oksekødsprotein:
Udspring: På slagterier og charcuterier afskæres fedt fra kroppen og muskelkød, denne adskillelse er ikke altid perfekt og derfor følger der altid en del kød med fedtet. Disse fedtrige dele opvarmes i en koger for at smelte fedtet og for helt at skille det fra muskelkødet (proteinrigt). Denne proteinråvare kaldes grevemel. Fedtet (talg) anvendes til menneskeføde og grevemelet (anses for at være en delikatesse i visse lande) anvendes primært som proteinråvare i hundefoder. Grevemel er en udsøgt proteinråvare p.gr.a. proteinets aminosyresammensætning og den høje optagelighed (93-95%). Grevemel tilfører desuden små mængder fedt og mineraler.

Tørret fjerkrækød & kalkun og kyllingekødmel:
Udspring: Hoveddelen af det fjerkrækød vi mennesker spiser, sælges ikke som "hele fjerkræ" klar til tilberedning, men i form af klargjorte dele, hvilket er praktisk, da det giver den enkelte husholdning "mindre spild".
OBS: Ferskt fjerkrækød er som regel en råvare der bliver til ved at male fjerkræskelettet med tilbageværende kødrester. Den største fordel ved at anvende disse råvarer er markedsføringsmæssigt.
"Ferskt fjerkrækød" indeholder meget vand (60-70%). Placeringen på råvarelisten bliver da også herved mere fordelagtig, og dette får forbrugeren til at tro at det færdige produkt indeholder meget animalsk protein. I virkeligheden svarer "ferskt kød" dog til en meget lille del af foderets proteinindhold, da vand jo udgør størsteparten.

Skandinavisk fiskemel
Fiskemel fremstilles af hele fisk fanget i Nordsøen (koldt arktisk vand).

Fisken er primært torsk, men også i en vis udstrækning sild. Kvaliteten af skandinavisk fiskemel er højere end fiskemel fremstillet af fisk fra varmere have, dette p.gr.a. sammensætningen af de forskellige fedtsyrer.
Det er desuden af stor betydning, at fisk fanget i kolde vande er bedre beskyttet fra fangst til fremstilling af fiskemel.

Fiskemelfremstillingen foregår i 2 processer:
a. Presning som medfører at fedtet separeres fra kødet
b. Tørring (fiskemel er det færdige resultat efter tørringen)

Anvendelsesområde: Fiskemel er en udmærket proteinråvare, der samtidig tilfører foderet fiskeolie.

Bryggerigær
(se afsnittet om vitaminer)

Fjerkrælever
(se afsnittet om smagsstoffer)

Majsgluten
Majsgluten er en vegetabilsk proteinråvare, der er udvundet af majs. Majs indeholder rigelige mængder livsvigtige aminosyrer. Disse aminosyrer har stor betydning for pels og pelskvalitet. Majsgluten har en høj optagelighed - hos hunde mere end 80%.

2. FEDTRÅVARER

Definition: Et foders bedste energikilde er fedt. Jo mere fedt et foder indeholder, jo højere energiindhold. Fedt giver mere end 2,5 gange så mange kalorier som protein og kulhydrat.

Fedt har desuden en meget stor betydning for smagen i foderet, det vil sige påvirker hundens spiselyst samt appetit.

Fedt inddeles i forskellige hovedgrupper. Mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer. Alle giver lige meget energi og har meget høj optagelighed (93-95%). De forskellige typer fedtsyrer har imidlertid meget forskellige betydninger for organer og kropsfunktion.

For hunde er specielt en type flerumættere fedtsyrer livsnødvendige (linolsyre), dette indebærer, at det må findes i tilstrækkelige mængder i hundens kost. Hunde har i modsætning til katte en evne til at udvinde andre fedtsyrer af linolsyre.

De senere år har interessen været fokuseret meget på de flerumættede fedtsyrer og i særdeleshed på de såkaldte Omega-3 fedtsyrer og deres betydning for bl.a. immunforsvaret.

Selv om man er langt i forskningen, ved man endnu ikke alt om hele betydningen af de forskellige fedtsyrer og deres funktion.

Dette gælder både for dyr og mennesker. Vi ved dog, at et ekstra tilskud af livsnødvendige fedtsyrer (EFA) kan have en positiv effekt på bl.a. forskellige hud- og pelsproblemer, reproduktionsforstyrrelser og brister i immunforsvaret.

Selv om mange foderproducenter taler varmt for et højt indhold af Omega-3 fedtsyrer, må vi hele tiden tænke på, at der skal være en hårfin balance mellem de forskellige typer EFA. Der findes også en øvre grænse. Tilskud udover behovet (overdosering) eller ubalance mellem Omega-3 og Omega-6 kan være direkte skadeligt!

Fjerkræfedt
Herkomst: (se tidligere afsnit omkring kylling- og kalkunkødmel).

Anvendelsesområde: Fjerkræfedt er ikke udelukkende en koncentreret energikilde, som hunden sætter stor pris på. Det indeholder også store mængder livsnødvendige fedtsyrer (Omega-6 familien). Fjerkræfedt anvendes derfor som energikilde, dels som kilde til livsnødvendige fedtsyrer dels p.gr.a. den høje smagsværdi.

Oksefedt
Herkomst: Kødrester fra slagterier indeholder store mængder fedt. Dette behandles i store kedler for at kunne skille fedtet fra kødet. Dette fedt (talg) kan anvendes til både human konsumering samt i dyrefoder.

Anvendelsesområde: En meget god energikilde med høj smaglighed for hunde. Med oksefedt højnes energitætheden og smagen i foderet. Oksefedt indeholder små mængder flerumættede fedtsyrer og er derfor ikke en god råvare med hensyn til livsnødvendige fedtsyrer.

Sojaolie
Herkomst: Sojaolie udvindes af sojabønner, der har et højt indhold af protein og olie. Olien separeres fra bønnerne og restprodukter, sojakage (sojaprotein) der er meget proteinrigt, anvendes hovedsageligt som foderråvare til produktionsdyr.

Anvendelsesområde: Sojaolie indeholder flere forskellige livsnødvendige fedtsyrer fra både Omega-3 og 6 familierne. Det er derfor muligt, sammen med fiskeolie, at balancere indholdet af livsnødvendige fedtsyrer i foderet.
NB! Sojaolie må ikke forveksles med sojaprotein, da større mængder sojaprotein anvendt i foderet kan forårsage bl.a. mave-og tarmforstyrrelser.

Boragoolie
Herkomst: Olien der udvindes af Boragoblomstens frø, anvendes bl.a. som ingrediens i fremstilling af hudplejemidler. Den sælges i helsekostbutikker til mennesker i form af kapsler.

Anvendelsesområde: Boragoolien indeholder store mængder GLA fedtsyrer (gammalinolen), der tilhører Omega-6 familien. GLA fedtsyrer har specielle egenskaber med betydning for hormonbalancen, men har også en positiv effekt på hud- og pelskondition.

Skandinavisk fiskemel
Herkomst: (se afsnittet om protein)

Anvendelsesområde: Fiskemel indeholder ca. 10% fiskeolie, der har et stort indhold af fedtsyrer tilhørende Omega-3 familien.
Disse fedtsyrer har en positiv effekt på reguleringen af kroppens forsvarsmekanismer, som feks. immunforsvaret.

Grevemel og Æggepulver
(se afsnittet om protein.
Indeholder betydelige mængder fedt samt protein, hovedsageligt umættede fedtsyrer, og er dermed en betydningsfiild energikilde.

Andet fedt:
Fedt der er stift ved stuetemperatur (15-20⁰C), benævnes i fagsprog som fedt (benfedt, smør, talg). Når fedtet er flydende i stuetemperatur (majs-, fiske-, sojaolie osv), er den korrekte benævnelse olie.

Denne forskel i fedtets struktur, afhænger af indholdet af de såkaldte mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer. Jo større indhold af umættede/flerumættede fedtsyrer, jo mere tyndtflydende er det i stuetemperatur. Den temperatur der gør fedt flydende kaldes for fedtets "smeltepunkt".

Fedt med et stort indhold af umættede fedtsyrer, er meget udsat for oxidering (harskning). Dette indebærer, at syren i luften optages af fedtet, som derved forstyrres. Antioxidanter tilsættes derfor foderet, for at beskytte fedtet mod at oxidere (forhindre kemisk proces mellem fedt og syre).

Selv lys påvirker fedtets stabilitet. Et foder der indeholder oxideret fedt er ikke appetitligt for hunden og kan forårsage spisevægring, opkast og diarre.

3. KULHYDRATKILDER

Definition: Kulhydrater (stivelse) er en udmærket energikilde til hunde. De er nødvendige når man skal producere et tørfoder. Hvis der ingen kulhydrater er til stede i et tørfoder, vil det kun blive til pulver, og ikke til kroketter. Derfor anvender man i et fuldfoder til hunde mellem 25-50 % kulhydrater.
Stivelse tilføres gennem kornsorter (majs, ris etc), stivelse kaldes også for "sammensat sukker" på grund af deres form, som er meget lange kæder af sukkermolekyler. Disse fordøjes og optages gradvis af hunden.

Kulhydrater indeholder cirka 60% færre kalorier end fedt, dette gør det muligt at regulere et foders energimængde, således at hunden kan få tilstrækkeligt at spise uden kalorieindholdet bliver for stort. Hvalpefoder indeholder altid en mindre mængde kulhydrat end voksenfoder. Grunden til dette er:

• modvirke indtag af overflødige kalorier
• voksne hunde acceptere et højere kulhydratindhold bedre end hvalpe, eftersom hvalpes evne til at fordøje og optage kulhudraterne endnu ikke er færdigudviklet. Enzymet som bearbejder og nedbryder stivelsen, amylase, produceres ikke tilstrækkeligt hos hvalpe. (se diagram)

Et korrekt sammensat hvalpefoder indeholder derfor altid en begrænset mængde kulhydrat, for at undgå unødvendige mave-tarmforstyrelser. I hundefoder er der praktisk talt ikke tilsat sukker, da det forekommer så rigeligt i kosten. Et for højt sukkerindhold kan have en dårlig indflydelse på hundens tænder. Sukker optages meget let af kroppen, og kan derfor bidrage til opbygning af fedtceller og overvægt.

Majs
Oprindelse: Majs anvendes i 2 forskellige former: a. som hele majskorn, der under udviklingsprocessen bliver malet b. majsmel, der er en del af fibrene, men hvor proteiner er aflejret. Fordelen ved at anvende majsmel (2% fibre) er at fiberindholdet ikke er så højt som i hele majskorn (10%). Dette giver en meget større mulighed for at styre balancen mellem stivelse og fibre i foderet, hvilket har stor betydning for foderets optagelse (jo større fibermængde des mindre optagelse).

Anveldelsesområder: Under forudsætningen af at majsen er korrekt kogt ved fremstillingen (ved hjælp af ekstrudering) har den en meget høj optagelsesprocent og er derigennem også en god energikilde for hunden.

Ris
Ved fremstillingen anvender Royal Canin de såkaldte "broken rice". Disse har samme næringsværdi og gode diætiske egenskaber som hele ris. Broken indebærer at risene har taget skade under høsten, opbevaring eller transport på en sådan måde at risene ikke længere er hele. I USA kalder man denne kvalitet for "brewer's rice", forskellen sammenlignet med hele ris er kun udseendesmæssigt. Ris indeholder en lille mænge fibre og har derfor en meget høj fordøjelighed. Ris har desuden meget gode diætiske egenskaber. Vi ved at kogte ris anvendes til at stoppe diarre hos børn og hvalpe.

Andendelsesområder: Ris er en udmærket stivelseskilde, der samtidig er meget let fordøjelig, og anvendes derfor ofte i foder beregnet til følsomme hunde f.eks. ældre.

Fiberråvarer
Definition: Fiber er den del af vækstcellerne, som ikke optages i dyrernes tyndtarm, de passerer videre til tyktarmen. Der er visse typer af fibre der anvendes som næring af bakteriefloraen gennem en gæringsproces (fermentering), disse fibre kaldes gæringsdygtige fibre. Fibre, der ikke påvirkes af gæringsprocessen, kaldes ikke-gæringsdygtige fibre. Tarmen holdes sund gennem regelmæssige bevægelser, en stabil bakteriflora og normal afføring (fast, hverken for hård eller blød), og derfor er det vigtigt at foderet både indeholder gæringsdytige og ikke-gæringsdygtige fibre i det rette forhold.

Den fibermængde der er i et foder, skal være afbalanceret til netop de hunde foderet er anbefalet til. Et for højt fiberindhold sænker foderets optagelse og øger afføringsmængden markant. En for lille fibermængde har en negativ effekt på tarmenes sundhed og arbejde (bl.a. peristaltiken, dvs. tarmenes arbejde for at få foderet til afføring).

Sukkerroefibre
(roer = roetrævler)
Sukkerroefibre er et restprodukt fra selve sukkerfremstillingen. Efter fremstillingen af sukker fra sukkerroer findes der en del vegetabilske rester, disse gennemgår en tørringsproces og formes til små kroketter. Kroketterne anvendes til dyrefoder (hest, kanin...) men også som råvarer i foder til andre dyr.

Anvendekesområder: Roer indeholder mange gæringsdygtige fibre (20-25% af den totale fibermænge), samt ikke-gæringsdygtige fibre (75-80%).

Majsfibre
Majsfibre udvindes gennem pulverisering/tørring af majskolben, d.v.s. den del der er tilbage efter at majskornene er fjernet.

Anvendekesområder: Majsfibre indeholder ikke- gæringsdygtige fibre af meget høj kvalitet.

Hvedeklid
Hvedeklid er et restprodukt efter at hveden bliver malet til hvedemel. Kliden kommer fra hvedekornets fibervægge.

Anvendelsesområder: Hvedeklid er en ikke-gæringsdygtig fiber af god kvalitet. Det anvendes ofte for at reducere energiindholdet i foder, f.eks. Light-foder. Ved at anvende hvedeklid bliver det muligt at give hunden "normale" portionsstørrelser, så man tilgodeser hundens appetit og modvirker indtagelse af overflødige kalorier.