Hvad er diarré hos hunde og katte?
Hvad er diarré?
De allerfleste diarrétilstande er heldigvis ret uskyldige og
går helt i sig selv efter et par dage med faste eller
skånekost. Er der tale om meget voldsom diarré, er det
absolut alfa og omega, at katten eller hundens væske- og salttab
(elektrolyttab) mindskes mest muligt, og den vigtigste behandling er
derfor "at følge med i udviklingen".
Enhver førstehjælp går ud
på at forsøge at begrænse skaderne mest muligt og
derefter udbedre skaderne. D.v.s. at katten eller hunden først
og fremmest skal have væske og diverse elektrolytter,
således at den kan vedligeholde blodets væsketryk og det
tryk, der skal være i vævene. Samtidig skal man naturligvis
prøve at bremse diarréen. At give væske og bremse
diarré kan ofte kombineres ved give en speciel
væskesammensætning og faste katten eller hunden.
Når katten eller hunden har tilbagevendende
diarré, er årsagen ofte såkaldte
"spiseforstyrrelser". Måske fordi katten eller hunden har
ædt for meget og/eller for tit, og derved vil diarréen
gøre det hele meget værre.
Når afføringen lugter, kan det
skyldes fejlgæringer, at foderet ikke er fordøjet
ordentligt, eller at katten eller hunden har fået medicin, som
får afføringen til at "dufte".
Mulige årsager til diarré |
Mulige årsager til diarré
De fleste tilfælde af diarré opstår ved et
pludseligt foderskift og kan skyldes mængden af foder eller
fodertypen. Der kan dog også være tale om forskydninger i
tarmfloraens "magtbalance", dvs. at der er sket en for stor vækst
af én eller flere bakteriestammer (de normalt forekommende eller
fremmede bakterier i tarmen) p.gr.a. sygdom eller infektioner, forkert
foder, stress eller medicin (i særdeleshed antibiotika).
Årsagen kan også være uforligelighedsreaktioner
på foderet, som det ses ved foderallergi eller foderintolerance.
Derudover kan der være tale om at foderet -
før eller efter at det er ædt - er fejlgæret. Man
taler også om "nervøs mave", som fx ses p.gr.a. kattens
eller hundens "rolle" i hjemmet. Her kan der være tale om
dominansproblemer dyrene imellem, overbefolkning og andre
stressudløsende faktorer. Eksempler på dette kan
være forandringer i omgivelserne fx ommøblering, flytning,
gæster samt under-, fejl- og/eller overstimulering i relation til
de basale behov (der er mere end mad, vand og husly). Der ses
også "midlertidig kortslutning i øverste etage", d.v.s.
"hormonelle" forstyrrelser (kønsmodning, andre individer i
løbetid, "oversexet" adfærd hos handyr, cyster på
hunkattens eller tævens æggestokke eller for højt
stoftskifte). Der kan tillige være tale om infektioner i
mave-tarmkanalen. Endelig kan årsagen være dårlig
fordøjelse, som det f.eks. ses ved betændelseslignende
forandringer af tarmens beskyttende slimhinde, underskud af diverse
enzymer fra bugspytkirtlen og fra galden eller ætsninger i selve
slimhinden p.gr.a. ophobning af urinstof i blodet, som det ses hos dyr
med meget dårlige nyrer.
Symptomer ved diarré
Symptomerne kan være meget forskellige afhængige af den
grundlæggende årsag.
Forstyrrelser i balancen mellem bakterierne i
tarmfloraen:
- tynd, ildelugtende afføring
- katten eller hunden er sjældent påvirket
- katten eller hunden har sjældent feber
- ses ofte ved foderskift.
Svære ormeangreb:
- bugen er ofte meget oppustet
- skiftevis diarré og hård afføring eller til tider
ligefrem forstoppelse
- meget luftafgang
- der ses kun sjældent feber
- katten eller hunden har en enorm appetit
- blinkhinden er ofte skudt frem over midten af øjet
- hosten og hakken (der sker ormevandring i luftvejene).
Infektioner med bakterier, der ikke producerer
stoffer, der virker giftigt på katten eller hunden:
- katten eller hunden kan være lidt slukøret
- kredsløbet kan svigte
- katten eller hunden kan gå i chok
- der ses ofte høj feber i starten.
Virus:
- vandig diarré, eventuelt ses ufordøjet foder
- høj feber kan forekomme
- støder ingen andre infektioner til, går infektionen som
regel over efter en lille uge
- Coronavirus infektion (FIP) og - endnu værre - Parvovirus
diarré (kattesyge) har oftest et meget mere
alvorligt (dødeligt) forløb.
Diarré hos den spæde
killing eller hvalp |
Diarré hos den spæde killing eller
hvalp
De mest almindelige sygdomme, man ser hos den spæde killing eller
hvalp, er diarré og luftvejsinfektioner. Der kan være
mange årsager hertil f.eks. mange slags bakterier, virus og
mycoplasmer. Derudover indvoldsorm og én-cellede parasitter, som
fx coccidier. MEN diarré og luftvejsinfektioner er i
allerhøjeste grad også multifaktorelle sygdomme, d.v.s. at
risikoen for, at disse sygdomme opstår forstærkes af:
- dårlige miljøforhold
- generelt dårlig sundhedstilstand hos katten eller hunden
- større modtagelighed hos katten eller hunden som følge
af arvelige anlæg
- fravænning og overgang til anden fodertype
- kunstfodring og i særdeles for store mængder foder,
således at tarmsystemet ikke kan følge med
- stress
Den spæde killing eller hvalp har i de
allerfleste tilfælde - indenfor de første 12-16 timer af
dens levetid - modtaget råmælkens velsignelser i
barselsgave fra moderkatten eller tæven. I denne første
råmælk er der stoffer, der især kan beskytte
mave-tarmkanalen hos killingen eller hvalpen, indtil den selv er i
stand til at klare diverse infektioner ved hjælp af sin egen
modstandskraft. Når killingen eller hvalpen begynder at få
andet foder ud over modermælken, vil livets barske "bakterielle"
realiteter gå op for den lille ny. Det er bestemt ikke
ualmindeligt, at overgangen kan medføre diarré i
forskellig grad. Desuden er killinger og hvalpe i de fleste
tilfælde født med rundorm eller får dem ind via
modermælken, og ormene begynder at opformere sig i tarmene efter
14 dages vandring igennem kroppen. Mange orm i tarmene øger
selvfølgelig risikoen for diarré.
Diarré hos moderen
Diarré hos den drægtige eller netop nedkomne
hunkat/tæve, er også en ganske almindelig komplikation,
fordi den ofte har svært ved at følge med behovet for
mælkeproduktion. Moderen må derfor ofte æde mere og
oftere, end fordøjelseskanalen egentlig kan håndtere, og
resultatet er diarré.
På denne måde kommer moderen ind i en
ond cirkel, og risikoen er naturligvis størst, hvis
næringsværdien (det der både skal dække
energibehovet og næringsstofbehovet) i foderet er for ringe.
Diarréen forværres yderligere, hvis moderen har mange
indvoldsorm og er fysisk eller psykisk stresset. De tre
væsentligste faktorer med indflydelse på, om
moderkatten/moderhunden får diarré er således:
- stress
- orm
- foder
Ethvert tilfælde af diarré hos
moderen kan i allerhøjeste grad påvirke
mælkeydelsen, idet hunden og katten ved diarré mister mere
væske og flere elektrolytter, end hun optager, og hun kan derfor
komme i væskeunderskud - hun bliver dehydreret.
En god førstehjælp til
alle |
En god førstehjælp til alle
For at yde en god "førstehjælp" kan man fjerne foderet i
et døgn og give følgende:
- Kog 1 liter vand og tilsæt derefter 1 spsk. sukker (gerne
druesukker) + 1 tsk. salt og lad katten eller hunden
drikke ad libitum. Væsken må ALDRIG blandes
med mælken, idet mælken herved fortyndes
og derfor ikke koagulerer, som igen vil forværre
diarréen og medvirke til endnu større
væske- og elektrolyttab.
- Giv eventuelt Paraghurt, Idoform, Biomax, Bene-bac el.lign., der
indeholder mælkesyrebakterierne Lacktobacillus
acidofilus og Laktobacillus laktus m.fl. Disse
produkter må aldrig gives samtidig med antibiotika,
men tidligst 2 timer efter.
Et par gode råd og tips
Man kan hjælpe sin kat eller hund til at få bugt med sart
mave ved at give Hill's Science Plan Sensitive Stomach, som er specielt
sammensat for at hjælpe katte og hunde med tendens til sart mave.
Foderet kan bruges til langtidsfodring af voksne katte og hunde eller
bruges som skånekost samtidig med gradvis overgang til
oprindeligt foder.
Ved tilbagevendende diarré bør man
først og fremmest kontakte sin dyrlæge. Giv ALDRIG
antibiotika uden det er dyrlægeordineret. Giver man hunde og
katte antibiotika for diarré - uden at der er tale om
bakterievækst - vil det blot forværre diarréen.
Husk, det er ganske almindeligt, at der kan ses diarré ved
fravænning (dvs. overgang til andet foder/foderskift), og dette
har intet med bakterier at gøre!!
Lad være med at kunstfodre (tvangsfodre),
fordi man er af den opfattelse, at killingen eller hvalpen fx skal tage
100 g på om ugen eller veje 1200 g ved 12 ugers alderen. Der er
stor risiko for både forstoppelse og diarré!! Se i stedet
på fødselsvægten og lad denne vægt være
et parameter for, hvor meget killingen eller hvalpen skal tage på
om ugen.
Giv aldrig katte almindelig mælk eller
fløde. De mangler ofte det enzym, der nedbryder laktosen og
resultatet kan blive diarré.
Ved fravænning bør man sørge
for en let overgang fra mælk til fast føde. Start med at
bløde foderet op i vand og nedsæt gradvist mængden
af vand, til foderet er helt tørt.
Gengivet med tilladelse af
|