I en bekendtgørelse i datidens aviser mellem jul og nytår 1874 meddelte Direktionen for "Det sjællandske Jernbaneselskab" følgende:

"Jernbanen mellem Roeskilde og Kallundborg vil blive aabnet for Driften den 30. denne Maaned, idet der denne Dag vil afgaae Tog fra Kjøbenhavn til Kallundborg Kl. 9 1/4 Formiddag, hvorefter der den 31.te denne Maaned og fremdeles indtil videre vil afgaae Tog fra Kjøbenhavn til Kallundborg Kl. 9 1/4 Formiddag og fra Kallundborg til Kjøbenhavn kl. 7 3/4" 

Trafikken begyndte efter afslutningen på mange års arbejde med at anlægge banen.

30 år ældre

Tanken om en jernbane til Kalundborg er faktisk 30 år ældre end banen. Ved koncessionen af  25. maj 1844 blev der givet Det sjællandske Jernbaneselskab, der var et privat aktieselskab, tilsagn om eneret til anlæg af en jernbane til Kalundborg, såfremt de nødvendige pengemidler kunne sikres inden 1 1/2 år.
Det krav kunne selskabet ikke opfylde. Årene gik, og selskabet indlod sig ikke på andre opgaver end anlægget af Roskilde-Korsør banen i 1856 og Sydbanen Roskilde-Madsnedsund.
Det skabte stor utilfredshed i Nordvestsjælland. Man følte sig forbigået. Jernbanen fra København til Roskilde var jo åbnet i 1847 og banen ført videre til Korsør. De nærmeste stationer for folk i Lejre var altså Roskilde og Viby.
Viby station åbnede i 1859.
Men i 1868 blev der dannet en komité, der skulle udvirke, at anlæggelse af en bane fra Roskilde til Holbæk snarest blev vedtaget. Jernbaneselskabet meddelte, at det ikke kunne støtte sagen, men komitéen fik stor opbakning i befolkningen til en henvendelse til indenrigsminister Estrup, der selv boede i nærheden af den foreslåede linjeføring mod Kalundborg.
Det sjællandske Jernbaneselskab fik koncessionen på en bane, og en kontrakt på bygningen af den blev indgået med baron G.A.Gedalia og entreprenør L.Petersen. Prisen på banen blev efter tilbud sat til 5 millioner kroner.

Flere forslag

Der var i alt 8 forslag til linjeføring mellem Roskilde og Holbæk. Jernbaneselskabets banechef, ingeniør, kaptain Hedemann havde projekteret både en nordlig og en sydlig linje. Blandt tilbudsgiverne var Rowan og Tietgen med et tilbud på 7,4 millioner kr.
Den nordlige linje gik over Frederikssund, men det blev den sydlige linje, Roskilde-Lejre-Hvalsø-Tølløse-Holbæk, som vi kender i dag.
Arbejdet med anlæggelse af banen begyndte i juli 1872 og skulle være færdig 1. januar 1875.
Det blev en meget stor opgave ikke mindst ved Lejre, hvor der måtte anlægges dæmninger og laves udgravninger i de bakkede områder i Lejre ådal, mosen ved Oren Skov, Bjergsted Skov og mosen vest for Jyderup samt ved Jerndalen mellem Hvalsø og Tølløse.
Hvor Lejre Station ligger i dag var der en anselig kæmpehøj fra bronzealderen, det såkaldte Taarningebjerg. Højen blev sløjfet, men navnet Tårnbjerg er bevaret i lokaliteter nær ved stationen.
Der blev gravet store mængder grus af både Hestebjerg og Taarnbjerg til banelegemet. Og på grund af terrænforholdene blev der både øst og vest for Lejre Station bygget viadukter for underføring af vejene til Højby og Allerslev.
Ved anlæggelsen blev banen forsynet med vinge- og kurvesignaler, elektrisk telegraf og klokkeapparater på de mange ledvogterhuse.
Selve Lejre Station blev anlagt med stationsbygning, varehus, kvægfold, rampe, mælkeperron og tjenesteboliger, altsammen for at kunne varetage de mange ekspeditioner, som stationen skulle klare. Udover selve jernbanedriften, - også gods-, telegraf- og postekspedition, det hele fra åbningen i 1874.

Åbningen

Da Kalundborgbanen i 1874 åbnede for driften satte det sit præg på egnen.
Lejre Station fik et meget stort opland. Langt oppe fra Horns Herred kom folk til Lejre Station med deres kreaturer til ugentlige samlingsdage, og fra stationen blev der udleveret store mængder foderstoffer. Kroen blev flyttet til stationen og efterhånden kom så den bebyggelse, der i dag er Lejre Stationsby.
I december 1874 var prøvekørslerne tilendebragt. Sidste prøvetog afgik 28. december med rekvisitter og materiale til stationerne.
Driften begyndte 30. december 1874 med ét tog i hver retning om dagen.
Begyndelsen var mindre heldig, for næste dag, nytårsaften, kørte et tog fast i sneen ved Nyby nord for Tølløse, og de 60 passagerer måtte overnatte hos gårdejer Mejnert Petersen.
Historien fortæller, at da baneledelsen skrev til Mejnert Petersen og spurgte, hvad han skulle have for at have indlogeret de 60 passagerer, meddelte han, at det skulle han skam ikke have noget for, for det havde været så hyggeligt. Men hvis bare lokomotiverne vil trække i fløjten, når de kørte forbi hans gård! Og sådan blev det.

Indvielsen

Den festlige egentlige indvielse af banen var 29. juni 1875, da kongen, dronningen og kronprinsen for første gang rejste med banen.
Toget afgik fra København kl. 12,30 med et festsmykket lokomotiv og gjorde ophold på Lejre Station for at det kongelige selskab kunne se på den smukke omegn og påhøre grev Holsteins festtale i dagens anledning.
Og således fortsatte toget fra station til station under stor festivitas.
I Tølløse blev der afgivet salut fra Slottet, men desværre blev en kanonér dræbt af en fuser.
Første stationsforstander i Lejre hed H.J.Nielsen. Han efterfulgtes i 1887 af O. Feddersen, kaldet Ritmesteren, fordi han havde deltaget i krigen i 1864 - iøvrigt ligesom nogle af de postbude, der nu udgik fra Lejre.
Om Ritmesteren fortaltes, at han tilhørte den gamle skole. Han kaldte sine portører ved fornavn og sagde du til dem. Til gengæld tiltalte de ham altid som "Ritmesteren".
Ritmesteren passede iøvrigt helst selv postvæsenet og overlod jernbanevæsenet til assistenten og portørerne. Når ritmesteren førte bøgerne, filosoferede han halvhøjt med sig selv og udtalte sig med en forbløffende ligefremhed om selv de mest intime ting.
Han havde ikke meget brug for politiet, for han var en håndfast mand. Herregårdskarlene fra Ledreborg skulle ikke prøve at lave ballade på Lejre Station.

Statsbaner

I 1880 blev De sjællandske Baner til statsbaner og således også Kalundborgbanen.
Kort efter banens åbning blev der etableret dampskibsforbindelse fra Kalundborg til Aarhus.
Efterhånden kom der forskellige sidebaner til. Værslev-Slagelse i 1898, Odsherredbanen i 1899, Høng-Tølløse i 1901, Hørve-Værslev i 1919, og i Hvalsø tilslutning til Midtbanen 1925-36. Det er alle baner, der har været med til at styrke Nordvestbanen.
Banen har undergået store forandringer i årenes løb. Ligeledes lokomotiver og vogne. De første damplokomotiver havde navne, f.eks. "Gylfe", "Mjølner" og "Skade".
I det første driftår, 1875, blev der solgt 12.284 billetter på Lejre Station og ekspederet 1.112 tons gods, levende dyr, hele vognladninger med foderstof m.v.
Lejre Station er ombygget flere gange, både sporanlæg og stationsbygning. Således var der kommunekontor i stationens vestende i 1944. I dag er der bibliotek.

Tekst og foto: William Dancker-Jensen
Web-siden: Arvid Mærsk